Bog

Synlig ledelse/organisation

 

 

- ledelse og organisation i Danmark

 

 

 

 

 

1. oplag 1987, 6. oplag 1996

 

 

Trykning: Dafolo, Frederikshavn

 

 

Stranne/forlag

 

 

ISBN 87-983517-0-2

 

 

 

 

 

I bogen beskrives en helhedsmodel for ledelse - kaldet Synlig Ledelse. Modellen beskriver fire typer ledelse og organisation, som hver for sig repræsenterer yderpunkter i hvad man kunne kalde "ledelsesuniverset".

Bogens fokus er på ledelse af mennesker og på hvordan ledere - og de kulturer de opbygger og/eller vedligeholder - gennem deres forskellige tankesæt og værdier påvirker deres medarbejderes trivsel og muligheder for udvikling - og deres virksomheders greb om egen udvikling og fremtid.

I dag - 20 år efter at jeg skrev bogen - er der naturligvis visse navne og henvisninger til den tid, bogen blev skrevet i, der er blevet uaktuelle. Men grundlæggende holder modellen stadig, og jeg - og mange andre, ved jeg - anvender den stadig til at beskrive de mange variationer af ledelse man støder på. Pt. arbejder jeg på en opfølgning af bogen med tilføjelse af nye indgange til modellen, som gerne skulle gøre det nemmer at omsætte de gode intentioner bag udsagnet "medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource" til reel udvikling af menneskers og virksomheders potentiale.

Ledelse og organisation handler en hel del om værdier og holdninger - og i mange virksomheder er der i de seneste 10-15 år skiftet mange holdninger ud med nogle nye og mere tidssvarende. Tidsånden understøtter således Synlig C-ledelse - en måde at lede på, som tager udgangspunkt i en balance mellem menneskers psykologiske behov og virksomhedens behov for overlevelse og profit. En balance, som både virksomheden og medarbejderne profiterer af.

Da bogen er udsolgt og ikke bliver genoptrykt, kan du få et eksemplar her i PDF-format.

Bestil dit eksemplar.

 


© 2008 Stranne erhvervspsykologi a/s, tlf. 4018 6708